Forside ANNONCERING Søg




Arkivfoto

Brian Sandberg skal i fængsel igen

RSS

Bandidos rockeren, Brian Sandberg skal ind og afsone en dom på 60 dage for besiddelse af kokain.


Det er selv om, at han har siddet to måneder for meget i fængsel i en anden sag, fastslår byretten skriver ekstrabladet.dk.


Sagen drejer sig om, at Brian Sandberg i forbindelse med den store rockersag, sad fængslet to måneder længere, end han skulle. I en anden sag fra 2010, hvor han fik en dom for kokain, skylder han omvendt 60 dages fængsel.


Brian Sandberg blev løsladt i november sidste år efter godt 2,5 års fængsel.

Han var blevet kendt skyldig i landsretten i et groft overfald ved Brorsonskirken på Nørrebro i 2009. Til gengæld blev han frifundet for drabsforsøg på Skelbælgade, Vesterbro og på Rantzausgade i København, som han i byretten blev dømt for at have været med til at planlægge.


Det betød, at den dom, han var i færd med at afsone, blev betragteligt nedsat – faktisk så meget, at han allerede havde siddet 60 dage for længe. Sandberg kunne derfor forlade retsalen som en fri mand.

Men nu skal han altså ind og sidde i 60 dage. Men på Facebook skriver Sandberg, at byrettens kendelse i kokainsagen er anket til landsretten.

– Sagen er selvfølgelig anket til Landsretten, som nok igen må rette op på Byrettens spektakulære afgørelse.
Men også Tankevækkende, at Dommere kan være så diskriminerende overfor specielle personer. Skriver Brian Sandberg.

Uhørt!!

//vesterbro-nyt//
Torsdag 26. sep 2013 / 65440









blank