Provo-digtere leverede varen i tætpakket kælder
Basement, det rå kælderlokale ved Vega var tætpakket med mennesker, da Yahya Hassan, Keith Lohse og Modspil torsdag aften skød skarpt med ord og rå toner.
Arrangementet havde længe været udsolgt, så de omkring 300 gæster kom i god tid. Det gav kø langt ned af Enghavevej, og køen sitrede af nervøs forventning.
Ville aftenens store trækplaster, Yahya Hassa overhovedet dukke op? Usikkerheden summede, fordi Yahya Hassan et par dage forinden havde aflyst et arrangement på Politiken for at tage til Ukraine.
Aftenen blev åbnet af københavnerfænomenet Keith Lohse i en absurdkomisk strøm af ord. Han blev akkompagneret af Trine Trash, der maltrakterede en cello.
Herefter gik sigøjnerensemblet Modspil på scenen og de fyldte det nøgne kælderlokale med råsmukke toner og finurlige sange.
Aftenens sidste optræden var Yahya Hassan, og han svigtede ikke de mange gæster i Basement.
Han gik på scenen til aftalt tid, hvor han messede et udvalg af sine digte under store bifald. Han forlod Basement kort efter, han var færdig på scenen.
//vesterbro-nyt//