Forside ANNONCERING Søg



blank

En lille verdensnyhed er født på Vesterbro

RSS

En lille verdensnyhed har set dagens lys på Vesterbro, en café hvor man kan aflevere sit tøj til reparation og nyde kaffe og portvin i mormor-agtige omgivelser.

Stedet er Underkoppen, og det ligger på Vesterbrogade 98. Her står den på kaffe, kage og portvin. Man kan få en simpel morgenmad med brød og blødkogt æg hele dagen, og så kan man få repareret sit tøj.

– Vi kom på konceptet med sy-reparationer, fordi naboen inden ved siden af er en genbrugsbutik, og der er tit, hvor der mangler en knap eller en lynlås, der er gået i stykker eller et eller andet, så vi tænkte, det var et sjovt koncept, siger Brian Fabricius, som har været med til at starte det nye sted.

Det er dog ikke Brian, som er ferm med nål og tråd Han har åbnet caféen med Lonnie Lønberg Andersen og Julia Claydon-Smith. De har en baggrund som beklædningsdesignere og ordner gerne din lynlås, lægger dine bukser op eller syer knappen på skjorten igen.

Nogle gange kan det nås, mens du sipper af portvinen, andre gange er der travlt, og du kan hente tøjet et par dage senere.

– Ja, det er et rigtigt mormor-sted, og så vidt jeg ved, er der ikke andre, som har sådan et koncept, lyder det fra Brian.

Der er trådløst net i caféen, så det er muligt at tjekke mail, se nogen snuble på YouTube, eller like vennernes nybagte speltboller på Facebook, mens du er i mormor-omgivelserne.

Brian ser dog helst, at folk sludrer og hygger sig,

– Derfor har vi lavet en lille joke med koden til wi-fi, den er GETALIFE, siger en smilende Brian.

//vesterbro-nyt//
Fredag 21. mar 2014 / 69863
434474 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 









blank