Forside ANNONCERING Søg



blank

Istedgade har overgivet sig til pænheden og cubanske revolutionære

RSS

Erik Clausen har boet en menneskealder på Vesterbro, og i den tid har kvarteret ændret sig flere gange, Istedgade har overgivet sig til pænheden, men det ene opvejer det andet og fx børneoptoget gennem Istedgade forleden – det er noget.

Sådan sagde den folkekære Erik Clausen, da Vesterbro Nyt mødte ham lørdag til fortovsfest på Enghave Plads.

LÆS OGSÅ: Plads til forskel: Vesterbro er ikke apartheid længere

LÆS OGSÅ: Skolebørn i optog ned af Istedgade på Vesterbro Kulturdag

– Nu er det blevet sådan et rigtigt pænt kvarter med et miljø, som ikke var her for 20 år siden. Nu ser vi jo de unge studerende, pigerne med barnevognene og mændene med et stort skæg, som er blevet moderne, så de ligner næste cubanske revolutionære, lød det fra Clausen.

LÆS OGSÅ: Bagende sol og rygende pølser krydret med skatere og fed rock

– Men jeg glæder mig over, at der er en vis venlighed på Vesterbro, du har ikke set bandeopgør, du har ikke rigtig hørt om nogen overfald, og jeg bor her på Enghave Plads, og det eneste slagsmål jeg kan huske, det var nogen af dagdriverne, der kom op og slås for otte år siden.

Erik fortsætter med, at det er forbavsende hvor livligt og fredeligt, der er på Vesterbro, men han medgiver, at der måske ikke er så højt til loftet, som der har været.

– Vi har jo det skilt der bliver sat op om foråret før befrielsesdagen, Istedgade overgiver sig aldrig, jeg tror Istedgade har overgivet sig til pænheden. Og pænheden har den skjulte dagsorden, at den er meget striks, lyder det fra Clausen.

Men Erik Clausen siger samtidig, at man enten kan vælge at blive sur eller ‘let it be’, og at det ene opvejer det andet.

– Jeg synes jo, da jeg så børneoptoget gennem Istedgade forleden, at så mange dejlige børn, alle sammen ønskebørn i hundredvis, i tusindvis, det er noget.

LÆS OGSÅ: Retssag om Vesterbro: Er der Plads til forskel?

//vesterbro-nyt//
Mandag 26. maj 2014 / 70959
442499 
 
 
 
 
 
 









blank