Forside ANNONCERING Søg




Kritik af det kommende fixerum på Halmtorvet

RSS

Det kommende store fixerum der skal ligge på Halmtorvet 17 møder allerede massiv kritik inden det er opført. Det kom tydeligt frem på et informationsmødet som blev afholdt på Station City tirsdag d. 10 juni.

LÆS OGSÅ: Børnefamilier vader i brugte kanyler og blodpøle

På informationsmødet som Vesterbro Nyt deltog i, fortalte repræsentanter for kommunen at det kommende fixerum ikke vil holde åbent om natten. Natåbent er der ellers et massivt behov for, da stofbrugerne og pusherne ikke holder fri om natten – tværtimod. Der er heller ikke fundet en løsning på de manglende udendørs faciliteter som de fleste eksperter påpeger er vigtige for, at fixerummet skal kunne fungere optimalt i nærområdet.

LÆS OGSÅ: Vesterbro har fået et nyt Mobilt Fixerum i luksusklassen

Panelet på informationsmødet bestod af repræsentanter fra:
Vesterbro Lokaludvalg
Københavns Politi
Københavns Kommunes Socialforvaltning
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
Stofindtagelsesrummet Skyen

LÆS OGSÅ: Orienteringsmøde om det nye fixerum på Halmtorvet

Flere af de fremmødte beboere så meget gerne at det nye fixerum har åbent om natten. Beboerne omkring de første fixerum, Skyen på Mændenes Hjem, kun 100 meter fra det nye planlagte fixerum, oplever et sandt natte-mareridt. når Skyen lukker om aftenen. Efter kl. 23 indtager stofbrugere og pushere mm. gader og fortorve med uro, nattelarm og omfattende narkohandel. Beboerne, hvor mange er børnefamilier, oplever dette som meget foruroligende.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Beboerene gav også udtryk for, at der helst skal være udendørs faciliteter tilknyttet det nye fixerum. Et udendørs område hvor stofbrugere kan hænge ud og komme sig efter deres stofindtag. Ellers frygter beboerne, at også Halmtorvet og gaderne omkring det, vil blive besat af stofbrugere og pushere, som det nu er omkring Skyen, til stor gene for de omkringboende.

Socialforvaltningen, og de øvrige paneldeltagere, lyttede til de mange bekymringer beboerne havde og lovede, at beboere og andre interesserede, vil blive indraget i den kommende udformning af fixerummet på Halmtorvet.

Det nye fixerum på Halmtorvet 17 forventes at åbne i sommeren 2016.

//vesterbro-nyt//
Mandag 16. jun 2014 / 71119









blank