Forside ANNONCERING Søg




Ny film: 81 minutters hyggelig ligegyldighed

ANMELDELSER FRA A90


RSS

Du skal se Disneys nye film, “Alexander og den Frygtelige, Skrækkelige, Sløje, Virkelig Dårlige Dag”, hvis dine børn insisterer, og du ikke orker at diskutere filmkunst midt på Fisketorvet i december i myldretiden.

Du kan lige så godt overgive dig og få det overstået. Det er jo jul, og den var nu meget hyggelig …men så heller ikke mere.

Den får to ud af seks stjerner

I “Alexander og den Frygtelige, Skrækkelige, Sløje, Virkelig Dårlige Dag” følger vi den 11-årige Alexanders daglige nederlag. Alexander er en meget uheldig dreng og alt synes at gå galt for ham. Det er han blevet godt træt af. Nok mest fordi resten af hans familie er velfungerende, og det lader til at alt kører for dem.

Lige indtil Alexander på sin fødselsdag ved et uheld ønsker, at de alle kunne føle, hvordan det er at være i hans sko – bare en enkelt dag. Dagen efter er ønsket gået i opfyldelse – og så går det ellers rigtig rigtig galt.

Det typiske ved denne slags Disney familiefilm er, at de altid virker som om, at de griber det ens an.

Først skraber de alt hvad de har af unge, attraktive og overspillende børneskuespillere sammen og maser dem ind i samme film. Så lægger man to til tre kendte og kompetente Hollywood-skuespillere ovenpå for at holde sammen på den tynde og flydende masse – denne gang i form af Steve Carell og Jennifer Garner.

Til sidst, som det regnbuefarvet krymmel på denne halvt smeltede softice, dryssede man så Dick Van Dyke. Ham kender vi alle og elsker som skorstensfejeren Bert i Mary Poppins, der nok er en af Disneys mest vellykkede spillefilm til dato.

Hvordan det lykkes dem gang på gang at lave dette glansnummer er over min forstand. Men det er jo Disney – de kan gøre lige som det passer dem. Jeg forstår bare ikke, at de gider, når de har alle muligheder for at lave storslåede og fantastiske film. Ja …man undres.

Filmen med den lange titel og det tynde grundlag er til min store overraskelse instrueret af den prisvindende instruktør Miguel Arteta. Han har bl.a. instrueret “The Good Girl” og “Youth in Revolt” som mildest talt er en noget anderledes genre og kvalitet. Hvordan han er havnet her, aner jeg ikke.

Den største overraskelse var dog, at Steve Carell slet ikke lod sig slå ud af det simple plot. Han spillede lige så godt og overbevisende, som han plejer. Han er jo vanvittig dygtig, og selvom jeg heller ikke kan gennemskue, hvorfor han er med i denne film, skyldes det overvejende ham, at det her ikke blev en film, man blev syg af. Den ene af de to stjerner går til ham. Den anden er fordi, den er i farver.

Alt i alt så dør man ikke af at se den. Den var sød, og den triller lige så stille der ud af, så det er også nemt at følge med. Smut du bare ind og se den med dine unger.

Men et lille tip: Tag en tyk trøje på. Så kan du smide den og bruge den som hovedpude. Man sover overraskende godt i en biograf stol.

//vesterbro-nyt//
Torsdag 4. dec 2014 / 72667

Anmeldelser fra A90A90-logo300X300


Hvad er en nørds største drøm? At få lov til at komme i Imperial til pressevisningerne kl 09:30 om morgenen eller have fripas til Vesterbros spille steder og koncerter? For mig er det begge dele. And I am overjoyed! Og det bedste af det hele er, at jeg kan dele det med jer – hvis I altså orker at høre på mig.

Jeg har hverken en filmisk eller musikalsk uddannelse bag mig og er derfor i virkeligheden egentlig ikke autoriseret til at have en mening. Men…det har jeg lidt alligevel. Jeg har en kæmpe kærlighed til alle kulturens udtryksformer. Altså en nørd med en bred smag. En entusiast med meget på sinde. I vil altid få min ærlige mening og mit helt umiddelbare indtryk. Og jeg lover, jeg nok skal være sød…og fair…måske.

Anmeldelserne er skrevet af Amanda K. Larsen der også står Vesterbro Nyt’s A90 illustrationer.

A90 Plakater: https://www.facebook.com/A90plakater










blank