Forside ANNONCERING Søg




Arkivfoto

Kendt skuespiller i traktorulykke: Tivoli må aflyse revyforestilling

RSS

Bodil Jørgensen er onsdag morgen kommet til skade under optagelserne til den nye familiefilm ‘Far til Fires vilde ferie’. Bodil medvirker også i Tivolis anmelderroste revy Tam-Tam, som bliver aflyst i aften.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

– Vi aflyser i aften, men satser på at kunne gennemføre i morgen uden Bodil, siger Tivolis pressechef Torben Plank til Ritzau.

Ulykken skete, da man skulle optage en scene med en traktor. Optagelserne fandt sted ved Mandø. Bodil Jørgensen blev i første omgang indlagt på Esbjerg Hospital og er nu overført til Odense Universitets Hospital.

– Bodil Jørgensen har det efter omstændighederne godt, selv om hun har fået nogle kvæstelser og foreløbigt er sygemeldt. Vores tanker går i øjeblikket til Bodil og hendes familie. Mens politiet undersøger årsagen til hændelsen, kan vi desværre ikke kommentere på selve ulykken. Der har været rygter om, at Kurt Ravn også er kommet til skade, hvilket ikke er korrekt, udtaler producent Henrik Møller-Sørensen i en pressemeddelelse.

//vesterbro-nyt//
Onsdag 18. jun 2014 / A00768









blank