Forside ANNONCERING Søg




loq som host tager gæsterne med med på rumrejse i selskab med de to nordamerikanske producere og dj’s, RL Grime og Ryan Hemsworth.

Elektronisk rumskib lander snart i Vega

RSS

Onsdag den 1. oktober slår VEGA og Tuborg første gang dørene op til det nye elektroniske koncept, Rumskib, der med Eloq som host tager gæsterne med med på rumrejse i selskab med de to nordamerikanske producere og dj’s, RL Grime og Ryan Hemsworth.

Følg Vesterbro-Nyt på Twitter - KLIK HER

Klubkonceptet ”Rumskib”
Under konceptet ”Rumskib” ønsker VEGA og Tuborg i samarbejde med udvalgte kuratorer at skabe gode koncertoplevelser med specielt elektronisk musik i VEGAs rammer.

Rumskibs styrmand er Eloq alias August Fenger Janson, som for alvor er slået igennem det seneste år med sin blanding af bas, beats, trommemaskiner og synthesizers, bl.a. på ep’erne Galactic Neckbreaks og Mysterious.

Rumskib-konceptet har fokus på at få det nyeste og mest spændende elektronisk musik ud til et bredere publikum. Udover større hoved-acts, så vil en typisk aften have et line-up med masser af danske acts, der får mulighed for at komme ud til et bredere publikum end normalt.

”Vi bygger Rumskib langsomt op og går målrettet efter en unik helhedsoplevelse med super relevante elektroniske acts, masser af overraskelser og til en yderst overkommelig billetpris!”
– Lene Vive Kristoffersen, booker VEGA

Eloq vælger fokus og indentitet
De første to internationale artister Eloq har udvalgt til ”Rumskib” er RL Grime og Ryan Hemsworth, der sammen har tændt op under fester tværs over USA på deres turné og hver især har de sørget for vilde nætter på Coachella, Boiler Room og Apollo-scenen på dette års Roskilde Festival.

Med trap-musikkens indtog har den tunge klubvenlige musik fået succes verden over. Navne som Hudson Mohawke, Evian Christ, DJ Snake, Gesaffelstein, Rustie, Cashmere Cat, LIDO, RL Grime m.fl. får ikke kun succes, men de sidder også i producerstolen hos artister som Kanye West, Miguel og Katy Perry bl.a.
”Klubber verden over sætter flere af disse navne på deres lineup til store, men intime klubaftener. ”Rumskib” vil følge trop, skabe et visuelt klubrum ud af Lille VEGAs sal og give danskerne store klubaftener, hvor man ikke føler, man er til en koncert, men bare på en klub. Her vil de bedste internationale navne blive serveret – altid med et solidt dansk support lineup af vores egen elektroniske elite.”
– Eloq, dj og producer.

Følg Vesterbro-Nyt på Twitter - KLIK HER

For kun 100 kr. + gebyr får du en helaftensoplevelse med RL Grime og Ryan Hemsworth, Eloq m.fl. !

RL Grime
RL Grime har en forkærlighed for britisk basmusik og grime-rap, men han holder sig som sine jævnaldrende kollegaer ikke tilbage fra at mixe alle genrer på kryds og tværs. Der er spor af alt fra trap og sydstatshiphop til James Blake og Boards of Canada i hans hårdtpumpede sange. Hør førstesinglen ”Core” fra RL Grimes kommende debutalbum HER.

Ryan Hemsworth
Canadiske Ryan Hemsworth udgav sidste år debutalbummet Guilt Trips. Her dyrker han en synthezier-tåget drømmeverden, hvor nostalgien og chillede stemninger dominerer.
Hemsworth spillede omkring 200 koncerter alene i 2013, men arbejdsiveren har ikke aftaget i 2014, hvor han for nyligt på Facebook annoncerede, at han er ved at færdiggøre et nyt album. Indtil da holder han stadig strømmen af remixes flydende på hans Soundcloud.

Fakta om koncerten
RL Grime og Ryan Hemsworth (US/CA) + Eloq mfl.
Onsdag den 1. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
100 kr. + gebyr
Billetsalget er startet via vega.dk og Billetnet.

//vesterbro-nyt//
Tirsdag 2. sep 2014 / A00793









blank