Forside ANNONCERING Søg




Dario Taagaard og Maria Kleis

Kendt tatovør-par skifter blækpistol ud med malerpensel

RSS

Klassisk tattoo-æstetik møder klassisk billedkunst, når VESS præsenterer den uklassiske udstilling ’Tatoo Shop’ af Dario Taagaard og Maria Kleis. De er begge anerkendte tatovører, og springer nu ud som kunstnere.

Like Vesterbro-Nyt på Facebook - KLIK HER

Mange vil nok genkende Dario Taagaard og Maria Kleis fra TV3 programmet Tattoo Salonen, hvor man fulgte med på sidelinjen i deres daglige arbejde. Men nu har de lagt tatoveringskunsten på hylden og skiftet blækpistolen ud med penslen.

– Det gik hurtigt op for os begge, at kunsten betød langt mere for os end arbejdet som tatovører. Vi har begge tidligere gået på kunstskoler, og selvom vi altid har malet vil vi nu koncentrere os 100 pct. om kunsten, siger Dario Taagaard.

Efter at have kvittede deres tatovør-jobs, drog de sammen af sted på en jordomrejse for at finde den fordybelsen, der ofte er et tilløbsstykke ind til kunstens verden. Nogle af værkerne i udstillingen Tatto Shop er blevet til i trængte hotelværelser i Mexico, andre i pæne parker i USA. De fleste er dog malet i et landhus i Spanien, hvor parret nu har slået rod.

Er verden af tegn
Med udstillingen Tattoo Shop viser Dario og Maria en verden, vi ofte ser udstillet på folks hud. Men de forskellige tegn, motiver og dystopiske billeder, der er karakteristiske for tattoo-æstetikken er nu løsrevet fra deres oprindelige udgangspunkt – og optræder nu i en ny kontekst.

Malerierne har deres ophav i tatoveringskunstens forunderlige verden, hvorfor udstillingen også hedder Tattoo Shop. Og besøger man udstillingen tager man også et skridt ind i et rum af lige dele klassisk galleri og farvefyldt tatovørforretning.

Udstillingen løber fra d. 14 – 26. November 2014.

Fernisering
Dato: d. 14. november 2014 fra kl. 16-22.
Tid: 16.00 – 22.00
Sted: VESS – Vesterbro Showroom, Oehlenschlægersgade 36, 1663, København V
Der vil være Royal øl til ganen

//vesterbro-nyt//
Torsdag 13. nov 2014 / A00827









blank