Forside ANNONCERING Søg




Nanna Skovmand lagde dette foto af sit forslået ansigt op på faceook.

Fem personer anholdt efter vold mod kærestepar

RSS

Onsdag den 14. januar 2015 omkring kl. 07.00 foretog efterforskere, fra Københavns Politis Stationsenhed, anholdelse af fem personer i en sag vedrørende grov vold mod et kærestepar begået på Vesterbro julenat ved midnatstid.

Like Vesterbro-Nyt på Facebook - KLIK HER

Politiets efterforskning, sammenholdt med henvendelser fra borgere har ført til anholdelserne. De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør, der forventes afholdt i dag, onsdag den 14. januar 2015.

LÆS OGSÅ: Enghave Plads: Kærestepar brutalt overfaldet foran gadedør juleaften

LÆS OGSÅ: Fucking voldsperkere: Facebook svømmer i racistiske kommentarer efter juleoverfald

Sagen kort:

Den 25. december 2015 kl. 00.12 satte en taxa de forurettede, et kærestepar, af i nærheden af deres hjem på Vesterbro. En person rettede henvendelse til dem hvorefter der opstod en diskussion. I forbindelse med diskussionen kom yderligere fire personer til stedet, fra en nærliggende cykelkælder. De to forurettede blev tildelt slag og spark samt slag med en kædelås, normalt brugt til cykler. Efter overfaldet undløb de fem gerningsmænd fra stedet.

– Vi er utrolig glade for alle de henvendelser vi har modtaget fra borgerne. Henvendelserne har bidraget til, at sagen er blevet belyst i en sådan grad, at vi har kunnet foretage anholdelser af de mistænkte personer. Vi kan ikke acceptere at borgerne ikke kan færdes trygt i København, hvorfor vi prioriterer sager som denne højt. Vi takker derfor borgerne for deres hjælp, siger politikommissær Jesper Cederholm, Borgernær Kriminalitet City.

//vesterbro-nyt//
Onsdag 14. jan 2015 / A00837









blank