Forside ANNONCERING Søg




I alt er der kun kommet 300 eksemplarer af Charlie Hebdo til hele Danmark. I Kihoskh regner man med at få små 20 stk.

Kihoskh på Vesterbro vil fredag sælge Charlie Hebdo

RSS

Kihoskh på Sønderboulevard på Vesterbro vil fredag sælge det omdiskuterede franske satiremagasin Charlie Hebdo. Men man skal stå tidligt op for at gøre sig forhåbninger om, at få fingrene i et af de eftertragtede eksemplarer. I alt er der kun kommet 300 eksemplarer af bladet til hele Danmark. I Kihoskh regner man med at få små 20 stk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Vesterbro Nyt har været i kontakt med Kihoskh, som regner med, at interesserede folk vil stå i kø ved butikken fra tidlig morgen.

Vesterbroer der fredag må gå forgæves efter et af de 20 eksemplarer af det franske satiremagasin Charlie Hebdo, behøver ikke vente længe. Bladkompagniet oplyser til Ritzau, at de bestiller et nyt parti hjem på “ikke under 5000” eksemplarer til Danmark.

11 tegnere og andre ansatte ved ugeavisen Charlie Hebdo og en politibetjent blev dræbt af to islamistiske brødre, der hævdede, at de på vegne af al-Qaeda hævnede karikaturtegninger af Muhammed.

På forsiden af ugens udgave af Charlie Hebdo, som fredag kan købes i Kihoskh, er Muhammed aftegnet.

//vesterbro-nyt//
Torsdag 15. jan 2015 / A00839









blank