Forside ANNONCERING Søg




Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen er klar til gå på scenen for første gang siden den alvorlige ulykke i sommer.

Bodil Jørgensen på scenen igen

RSS

Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen er klar til gå på scenen for første gang siden den alvorlige ulykke i sommer. Det sker, når hun sammen med Tommy Kenter og en række af landets bedste skuespillere, atter en gang får latterbarometeret til at stige i den anmelderroste farce ’Den Grønne Elevator’, der har repremiere i Glassalen den 5. februar. Farcen kan i år fejre 100 års jubilæum og vil efter genopførelsen i Tivoli drage på turné landet over til mere end 20 byer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

’Den Grønne Elevator’ havde premiere i Glassalen i februar sidste år i Lisbet Dahls opsætning og solgte 30.000 billetter. Her udråbte en enig anmelderskare Bodil Jørgensen og Tommy Kenter som et nyt komisk par i superligaen.

Bodil Jørgensen siger under prøverne:
”Jeg glæder mig usigeligt meget til at komme tilbage på scenen. Vi har allerede spillet et par gange på Odense Teater, og det har været en fest. Det er så befriende morsomt et stykke, som jeg vitterlig nyder at være en del af. Selvom det har 100 år på bagen, så er det altså stadig vanvittigt morsomt den dag i dag,” siger Bodil Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Gedigen teaterbrandert i Tivoli

Nyt hold i teaterhistoriens største og mest fornøjelige brandert
Når ’Den Grønne Elevator’ har repremiere og sidenhen drager af sted på turné, bliver det med en håndfuld nye skuespillere på holdet.

Ny på holdet bliver Charlotte Fich, Mads M. Nielsen og Lisbet Dahls barnebarn Caroline Dahl, der sammen med Bodil Jørgensen, Tommy Kenter, Peter Gantzler og Max Hansen skal få sat gang i klassikerens mange forviklinger og ikke mindst teaterhistoriens største og mest fornøjelige brandert.

Latter på Danmarksturné
Forestillingen har repremiere torsdag den 5. februar i Glassalen og spiller frem til den 21. februar. Dernæst gælder det ikke færre end 25 byer landet over, heriblandt Herning, Aarhus, Slagelse, Aalborg og Nykøbing Falster, hvor Bodil, Tommy og Co. nok skal få sat gang i lattermusklerne. I alt 33 gange opføres forestillingen i den kommende tid.

//vesterbro-nyt//
Tirsdag 27. jan 2015 / A00843









blank