Forside ANNONCERING Søg




Lørdag d.4.4.2015 bliver en mærkedag i Kødbyens historie. Det bliver dagen hvor Kødbyens Mad & Marked løber af stablen for første gang. 70 stadeholdere, tusinder af gæster og tonsvis af hjemmelavet mad og friske råvarer bliver rammen om et tilbagevende lørdagsmarked. Modelfoto

Nyt kødmarked på Vesterbro

RSS

Kødbyens Mad & Marked bliver en realitet. Fra sommeren 2015 vil du have mulighed for købe friske varer og stille din sult og tørst på Flæsketorvet i Kødbyen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Lørdag d.4.4.2015 bliver en mærkedag i Kødbyens historie. Det bliver dagen hvor Kødbyens Mad & Marked løber af stablen for første gang. 70 stadeholdere, tusinder af gæster og tonsvis af hjemmelavet mad og friske råvarer bliver rammen om et tilbagevende lørdagsmarked.

Lave stadepriser og fleksibilitet for stadeholderne samt stor diversitet i udbuddet skal sikre et marked i øjenhøjde med forbrugerne og deres behov.

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere jer for Kødbyens Mad & Marked. Et marked, som bliver et samlingspunkt for hele byen og dens madvenner med fokus på råvarer og mad, som kan mærkes, smages og duftes. Det er et marked med stor diversitet, hvor kodeordet er tilgængelighed. Du skal kunne købe det, du skal bruge til din aftensmad uden at skulle i supermarkedet på vejen hjem og du skal kunne spise dig mæt til frokost ved langbordene i markedets hjerte.

Bag markedet står de tre venner Christian Lundgaard Astorp, Simon Bacon Aldinger Kullegaard og Jacob Uhd Jepsen som sammen og hver for sig har stor erfaring med økonomi, kommunikation og markedsdrift.

”Vi vil se hvad københavnere med en kok i maven kan, når de får muligheden. Vi vil se hvad vores yndlingsrestauranter, cafeer og grønthandlere kan, når de kommer lidt ud af komfortzonen.

Vi vil lokke oplandets gode bondemænd og koner til byen og vi vil give alle københavnere, spæd, ung og gammel, et marked i øjenhøjde med deres behov. Vi er både glade og ydmyge over at få lov til at skabe en oplevelse, der kan komme til præge København positivt i årene fremover” udtaler Simon Bacon Aldinger Kullegaard.

Stadepriserne kommer til at ligge på Kr. 625,- for ferske varer og kr. 750,- for tilberedt mad. Begge priser er inklusive moms.

”Du møder aldrig helt den samme stadesammensætning på Kødbyens Mad & Marked. Diversiteten betyder alt for os og den skal sikres via fleksibiliteten i bookingmulighederne og dynamikken på markedspladsen. Vi skal gøre det nemt og tilgængeligt både for ildsjælene bag disken og for kunderne foran.” Siger Simon Bacon Aldinger Kullegaard.

Se mere om markedet på www.koedbyensmadogmarked.dk, hvor du også kan booke stader. Eller find markedet på facebook.

//vesterbro-nyt//
Tirsdag 27. jan 2015 / A00844









blank