Forside ANNONCERING Søg




Det er planen, at det kommende Ikea-varehus skal have hovedindgang ved Dybbølsbro, og at det skal rumme 37.000 kvadratmeter med møbelkædens fulde sortiment.

Ikea vil indtage Vesterbro – kræver ny lokalplan

RSS

Ikea vil erobre Vesterbro, og går det som forventet vil møbelkæden åbne sit sjette varehus ved Dybbølsbro i 2018, et stenkast fra Fisketorvet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Ikea er ved at afslutte en handel med DSB Ejendomme om et stort tidligere jernbaneareal mellem Dybbølsbro Station og Tivoli Congress Center langs Kalvebod Brygge. Ambitionen er at bygge et komplet varehus tilpasset livet i byen med gode offentlige transportmuligheder og nem adgang for gående og cyklister.

Flere end halvdelen af Københavns indbyggere ikke har adgang til en bil, og derfor har Ikea længe haft ambitionen om at etablere et varehus på en central beliggenhed i hovedstaden.

– Et city varehus på en central beliggenhed i København har længe stået højt på vores ønskeseddel. Vi vil gerne tættere på københavnerne og imødekomme det store ønske, som vores københavnske kunder de sidste mange år har udtrykt – nemlig at vi kom tættere på, lyder det fra administrerende direktør i IKEA Danmark, Dennis Balslev.

Den nuværende lokalplan for området fastlægger en bebyggelse, der består af spredte og enkeltstående større bygninger, hvorimellem der går et grønt parkstrøg. Derfor betyder Ikeas planer, at der skal laves en ny lokalplan.

I den forbindelse oplyser Ikea, at de i tråd med den nuværende lokalplan ønsker at skabe grønne områder, og at det grønne landskabsstrøg stadig bliver til noget. Det planlægges at gå fra Tivoli Congress Center, langs det nye varehus, under Dybbølsbro og hele vejen ned til den nye metrostation, der forventes at stå færdig i 2023.

Fakta: IKEA varehus i København
• Varehuset vil gå ca. 20 meter op i højden over Dybbølsbros niveau, vil være ca. 70 meter bredt og over 200 meter langt
• Det bliver et city varehus på ca. 37.000 kvadmeter med fuldt sortiment
• Hovedindgang på Dybbølsbro
• Varehuset bliver IKEAs bæredygtige flagship store
• IKEA har planer om et grønt område og en multibane på taget til alle former for boldspil

//vesterbro-nyt//
Fredag 17. apr 2015 / A00868









blank