Forside ANNONCERING Søg




Foto viser bogstaverne på deres oprindelige plads på taget af bygningen Vesterbrogade 25. Fotografiet er taget juli 1997 kort før nedtagningen. Foto fra lauritz.com

Saga-skiltet er sat til salg

RSS

Det store Saga-skilt er ikke set på Vesterbro siden 1997. Nu er skiltet sat til salg på lauritz.com.

Følg Vesterbro-Nyt på Twitter - KLIK HER

Saga biografen åbnede på Vesterbrogade 25 i 1941 og blev benyttet af Saga film Studierne, der bl.a. brugte den som premiere biograf for studiets egne film. Neonreklamen placeret på taget af bygningen blev opsat i 1949.

På trods af protestaktioner der kæmpede for bygningens og skiltets bevarelse, blev Saga biografen, bygningen og skiltet nedrevet primo 1997.

LÆS OGSÅ: Frustrerede vesterbroere trænger gennem afspærring ved Saga-karreen

Saga skiltet havde to sider: een der vendte ind mod København den anden mod Vesterbro. Saga biografen havde i dens levetid flere ejere og der blev forsøgt forskelligt repertoire til sidst måtte biografen give tabt til den hårde konkurrence med mindre biografer i København samt til TV og Video og lukkede som selvstændig biograf i 1985, derefter var der i nogle år koncertarrangementer i biografen og et par sale blev udlånt til Studio Bio der spillede pornofilm.

Se salgsannoncen og flere billeder her på lauritz.com

Københavnersiden af skiltet er nu i Københavns Bymuseums ejendom, denne auktion består af bogstaverne fra Vesterbrosiden.

//vesterbro-nyt//
Torsdag 23. apr 2015 / A00872









blank