Forside ANNONCERING Søg




Bilen i flammer på motorvejen

Tivoli-medarbejder i drama på motorvej

RSS

En bus fra politiet tænder de blå blink og trækker ind foran Tivoli-medarbejderen på motorvejen. Flere betjente stormer mod bilen og Tivoli-medarbejderen når at tænke, at den er hel gal – og det var den også.

Følg Vesterbro-Nyt på Twitter - KLIK HER

Tivoli-medarbejderen og hans passager var på vej hjem fra arbejde i Tivoli og kører på Vestmotorvejen ved Slagelse lørdag aften kort før midnat, da bilen pludselig går ud.

Han trækker ind i nødsporet, hvor det lykkes at få bilen startet igen, og han triller herefter langsomt videre i nødsporet med 15-20 km i timen, da politibussen pludselig trækker ind foran ham, og betjentene stormer mod bilen.

Men betjentene kommer ikke for at håndhæve færdselsloven. En af betjentene er bevæbnet med en pulverslukker, for de opmærksomme betjente har set, at flammer slikker op af siden på bilen.


Bilen udbrændte totalt

Bilisten og passageren kommer i al hast ud af bilen. På det tidspunkt har flammerne allerede så godt fat, at bilen, en Seat Altea stationcar udbrænder totalt.

Sorø brandvæsen stod for slukningen, og man lod trafikken passere med forsigtighed, men der opstod alligevel en smule kø på stedet.

En patruljebil på stedet var tæt på at blive påkørt, da flere bilister tilsyneladende overså de mange blå blink og generelt kørte for stærkt forbi ulykkestedet.


Bilen udbrændte totalt

//vesterbro-nyt//
Søndag 3. maj 2015 / A00877









blank