Forside ANNONCERING Søg




Copenhagen Puppet Festival folder sig denne gang ud under overskriften "Puppet in Politics”, hvor der sættes fokus på en lang række politiske emner som stofmisbrug, hjemløshed, overvågning og grænsekonflikter.

OBS! Dukkerne er klar til at indtage Vesterbro

RSS

Så er der kun to dage til at Copenhagen Puppet Festival går løs på Vesterbro. Fra torsdag og til og med søndag bydes der på et mangfoldigt program bestående af forestillinger fra ind- og udland, symposium, film og artist talks. Og det handler især om politik!

Like Vesterbro-Nyt på Facebook - KLIK HER

Copenhagen Puppet Festival folder sig denne gang ud under overskriften “Puppet in Politics”, hvor der sættes fokus på en lang række politiske emner som stofmisbrug, hjemløshed, overvågning og grænsekonflikter.

Forestillingerne tæller ”Fix’et – Vesterbro fra civil ulydighed til værdighed”, der er en co-produktion mellem den engelske teatergruppe The Paper Cinema og Copenhagen Puppet Festival og udviklet i samarbejde med Os Imellem. Forestillingen, der har premiere på Bremen Teater torsdag aften klokken 20, blander levende animation med live musik, som fremføres af The Paper Cinemas faste musiker og så den fremragende danske musiker, Manoj Ramdas. Og der er fri entré!

Derudover kan man opleve ”Outpost” af Green Ginger, om hvem Terry Gilliam (medstifter af Monty Python og filminstruktør) har udtalt: “Green Ginger’s stuff is wonderfully clever, dark, strange and disturbing”, ”IMPOSSIBLE” af Husets Teater og Edward Lloyd Pierce, Sofie Krog Teaters ”Diva” og ”Beatrice” af det nye kompagni Tidsrum.

Og som en helt speciel happening kan man rundt omkring i byen møde Dirk, verdens første hjemløse androide, der bevæger sig frit omkring i byrummet. Dirk er en fuldstørrelses landstryger, der går gennem gader og stræder med en indkøbsvogn fyldt med alle hans ejendele og ikke mindst en hundrede år gammel lirekasse. Første gang man kan støde ind i denne helt specielle skabning, er på Københavns Hovedbanegård torsdag klokken 15.

Repræsentanter fra følgende lande er med på årets festival: USA, Canada, Iran, Indien, Sydafrika, Storbritannien, Holland, Sverige og selvfølgelig Danmark.

//vesterbro-nyt//
Tirsdag 12. maj 2015 / A00884









blank