Forside ANNONCERING Søg




DET ER SÅ DET NYE har premiere den 11. september på Teatret ved Sorte Hest.

Teatret ved Sorte Hest: DET ER SÅ DET NYE

RSS

Teatret ved Sorte Hest præsenterer stykket DET ER SÅ DET NYE. Det har premiere den 11. september.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Josephine Raahauge en ung skuespiller og bor på Vesterbro. Hun er i starten af sin karriere, men er allerede i fuld fart og er bestemt en, man skal holde øje med. Josephine debuterer på Teatret ved Sorte Hest i Det er så det nye i rollen som Pysseren, den ene halvdel i et parforhold.

Josephine Raahauge har tidligere medvirket i bl.a. DR’s Arvingerne, filmen Kærlighed på film samt haft en lang række store danseroller i bl.a. Nøddeknækkeren på Avenue-T og i Mr. Nice Guy på Bellevue Teatret, instrueret af Maria Vinterberg.

På scenen i Det er så det nye ledsages Josephine af Lars Knutzon (et hav af film, forestillinger og serier som DR’s Borgen), Morten Holst (bl.a. kendt fra filmene En Kongelig Affære, Hvidsten Gruppen, Broderskab og Guldkysten).

Om forestillingen DET ER SÅ DET NYE:
I forestillingen møder vi Pysseren og Poul, der er i et parforhold. De forsøger, med stor trang til overlevelse at navigere i parforholdets fundamentale drøm om lykke og idyl. Men de kommer, som så mange af os andre, til kort.

’I lejligheden hos Pysseren og Poul sker der ikke rigtig noget. Der er lidt smågnidderier, lidt forsoning, lidt faste ritualer. Men helt inde i ejendommens rørsystem holder de små depressive buddhister til, når de ikke er indespærret i en lille, blå æske. Samfundet udenfor er angstskabende og truende – og domineret af de magtfulde og ondskabsfulde nevøer, som forfølger viceværten hr. Pind på grund af hans briller’.

Sådan lyder Line Knutzons introduktion til dramaet Det er så det nye, som får premiere på Teatret ved Sorte Hest den 11. september 2015. Forestillingen instruereres af teatrets chef Maria Vinterberg, der har sat tre stærke skuespillere stævne: Lars Knutzon, Morten Holst og Josephine Raahauge, som hun alle tidligere har arbejdet sammen med.

Lars Knutzon, som har medvirket i et hav af film, forestillinger og serier såsom DR’s Borgen, står på scenen som Hr. Pind – viceværten, som tager sig af alle i opgangen. Lars Knutzon vender i forestillingen tilbage til Teatret ved Sorte Hest, hvor han senest medvirkede i Stolene i 2009.

Morten Holst, som i forestillingen spiller Poul, har spillet med i en række forestillinger, senest Køkkenelevatoren på Sorte Hest og er blandt andet kendt fra filmene En Kongelig Affære, Hvidsten Gruppen, Broderskab og Guldkysten. Morten spillede hovedrollen som Sid Vicious i forestillingen Vicious på Bellevue Teatret, instrueret af Maria Vinterberg.

Pysseren spilles af Josephine Raahauge, som har medvirket i filmen Kærlighed på film samt DR’s dramaserie Arvingerne og som ud over sin skuespilkarriere har haft store danseroller i blandt andet Nøddeknækkeren på Avenue-T. Det er så det nye er Josephines debut på Sorte Hest. Josephine var danser i forestillingen Mr. Nice Guy på Bellevue Teatret, instrueret af Maria Vinterberg.

Spørgsmål.
I Det er så det nye møder vi Pysseren og Poul, der er i et parforhold. De forsøger, med stor trang til overlevelse, at navigere i parforholdets fundamentale drøm om lykke og idyl.
Er dans løsningen på et skænderi?
Er der håb for fremtidens opvaske om at blive taget?
Er rygning en form for voksenliv?

De to unge mennesker stamper rundt i klichéer og normalitetsbegreber fra den store vidde voksenverden i Line Knutzons forunderlige univers af kæmpe store spørgsmålstegn og lyst til højrøstet diskussion. Med gravalvorlig humoristisk sans bliver de nære og fjerne problematikker spidsbelastet i denne lille perle-komedie fra en af vores ypperste danske dramatikere.

Veninderne Line Knutzon og Maria Vinterbergs første samarbejde. Efter at have fokuseret på de udenlandske absurdister de seneste sæsoner retter Sorte Hest nu fokus mod de danske forfattere med absurditet i blodet, når de i den forestående sæson laver først denne forestilling af Line Knutzon – og senere på sæsonen en forestilling bygget over Naia Marie Aids forfatterskab.

Line Knutzon og Maria Vinterberg har kendt hinanden siden, de var unge og har fulgt hinanden i mange år – og nu er tiden inde til deres første samarbejde. Maria Vinterberg udtaler:

”Jeg har altid beundret Lines arbejde, og derfor er det fantastisk med vores forestående samarbejde. Line er dybt seriøs omkring sit arbejde, og hun har evnen til at bruge den nære relation til at sige noget om samfundet og verden generelt, hvilket gør det virkelighedsnært og universelt på en og samme tid – og det glæder jeg mig meget til at vise publikum”.

Det er så det nye spiller fra den 11. september til den 24. oktober 2015. Læs mere på

//vesterbro-nyt//
Torsdag 27. aug 2015 / A00929









blank