Forside ANNONCERING Søg




Arkivfoto

Kemisk AIDS: Tilsætning i kokain kan få din hud til at rådne

RSS

Forskere advarer i en ny rapport om stoffet Levamisol, der er blandet op i det meste kokain herhjemme. Medarbejder fra Gadejuristen kritisere sundhedssystemet for at svigte.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Når kokain bliver sendt til Europa fra Sydamerika, er det i de fleste tilfælde tilsat en ormekur (levamisol) til dyr. Forskere kalder det en ”kemisk AIDS”. Det giftige stof får hud og indre organer til at rådne, det skriver dagens.dk

Det aktive stof i ormekuren hedder Levamisol, og ifølge den seneste årsrapport om narkotika fra Sundhedsstyrelsen, findes Levamisol i ca. 80 procent af al den kokain, der sælges herhjemme.

Tidligere medicinalkemiker ved Aarhus Universitet Kim Gosmer betegner den tilstand, som Levamisol kan sætte kokain-brugere i, som en slags ”kemisk AIDS”.

Levamisol er det klart mest problematiske tilsætningsstof i kokain, fordi det gør, at dit immunforsvar bliver nedbrudt, og du derfor pludselig kan blive rigtig syg af småting som sår og infektioner, siger tidligere medicinalkemiker ved Aarhus Universitet Kim Gosmer til dagens.dk


Skader på næse efter indtag af kokain med ormemidlet Levamisol.

Britiske forskere har i en rapport slået fast at Lavamisol er yderst skadeligt. Rapporten beskriver hvordan en 42-årig kvinde fra Rotterdam i Holland fik store sår. Hun led af betændte blodkar – hvilket var forbundet med et indtag af kokain med Levamisol.

På Facebook kan man læse at en medarbejder fra Gadejuristen retter en kritik af sundhedssystemmet, som godt ved at der er blandet Levamisol i det kokain som bliver indtaget i Danmark.

– At der er Levamisol, ormekur, i kokainen, og at det kan være svært skadeligt, har man længe været klar over i Sundhedsstyrelsen. På et reguleret, kontrolleret stofmarked ville dette ikke ske. Det er en skadevirkning der udspringer af forbuds-politikken. Det er simpelthen for galt! Den narkotikapolitiske indsats sejler. Og stofbrugerne – og skatteborgerne – betaler prisen, skriver medarbejder i Gadejuristen Nanna Gotfredsen på Facebook.

//vesterbro-nyt//
Torsdag 24. sep 2015 / A00944









blank