Forside ANNONCERING Søg




Hjemløs sover på gaden. Arkivfoto

Støtte til herberg for hjemløse migranter i Mariakirken er muligvis ulovlig

RSS

Vinteren nærmer sig med frost og sne. På Vesterbro opholder der sig mange migranter som ikke kan benytte de etablerede herberg. De er ofte tvunget til, at bryde ind i opgange og biler for at overnatte til stor gene for beboerne. Derfor har Vesterbro Lokaludvalg støttet i de sidste fem år et nød-herberg på Vesterbro for de hjemløse migranter. Men i år kommer lokaludvalgets støtte muligvis ikke frem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Vesterbro-Nyt - KLIK HER

Vesterbro Lokaludvalg vedtog i forrige uge at støtte et nød-herberg for hjemløse migranter i Mariakiren med 50.000 kroner. Men beslutningen nåede aldrig ud af mødelokalet. Chefen for Borgerrepræsentationens Sekretariat mente, at nødherberg ikke var noget, lokaludvalgene kunne støtte, så nu har han bedt juristerne om at undersøge det nærmere.

Det skriver Vesterbro Bladet.


Mariakirken.

Medlemmerne i Lokaludvalget mødtes onsdag den 25. oktober og blev enige om, at de gerne vil give 50.000 kroner i støtte til, at en af Vesterbros kirker kan oprettet et nødherberg for hjemløse migranter, der ikke er registeret i Danmark med et cpr- el. udlændingenummer, og derfor ikke har adgang til de almindelige herberger.

På Vesterbro opholder der sig mange hjemløse migranter. Nød-herberg er derfor også for, at undgå migranter der begår indbrud i biler og opgange i deres søgen efter et varmt sted at overnatte. Derfor har kirker på Vesterbro i de sidste fem år fået støtte til at huse de hjemløse migranter.

Først var der et nød-herberg nede i Bavnehøjkirke, og da den så blev solgt, rykkede det til Mariakirken.

I de sidste fem år har lokaludvalget ellers støttet et nød-herberg på Vesterbro. Men i år kommer de 50.000 kroner muligvis ikke frem til nødherberget i Mariakirken.

Beslutningen om at støtte nødherberg blev stoppet, fordi chefen for Borgerrepræsentationens Sekretariat mente, at nødherberg ikke var noget, lokaludvalgene kunne støtte, så nu har han bedt juristerne om at undersøge det nærmere. I sidste ende skal det måske prøves i Borgerrepræsentationen, om det er i orden, at vi deler de penge ud. Hvorfor man lige vælger at tage sagen op nu, ved vi stadig ikke, og om vi reelt har gjort noget ulovligt de andre år, ved vi sådan set heller ikke,« siger formanden for Lokaludvalget, Thomas Warburg til Vesterbro Bladet.

Hos Mariakirken håber præst og ansvarlig for nødherberget, Anita Rohwer, at lokaludvalgets støtte alligevel bliver godkendt. Selv om Mariakirken også plejer at modtage støtte fra Socialministeriet, er de lokale støttekroner fra Vesterbro Lokaludvalg vigtige i opstartsfasen.

Socialministeriets penge kommer typisk lidt senere end 1. december, hvor vi åbner nødherberget, derfor plejer pengene fra Vesterbro Lokaludvalg at gå til at købe liggeunderlag, tæpper, te og kaffe. De får jo næsten ingenting de her mennesker, de skal blot have et sted at sove,« fortæller Anita Rohwer til Vesterbro Bladet.

Anita Rohwe ved endnu ikke, hvad der skal ske, hvis Lokaludvagets penge udebliver, indtil videre krydser også hun fingre for en hurtig afklaring.



//vesterbro-nyt//
Søndag 1. nov 2015 / A00958









blank