Forside ANNONCERING Søg




Arkivfoto

Cykelbro på vej til Vesterbro fra Kina

RSS

Den nye cykelbro mellem Fisketorvet og Bryggebroen er på vej med skib fra Shanghai, de tonstunge brosegmenter vil blive omlastet i Nordhavnen og sejlet det sidste stykke på pram.

Like Vesterbro-Nyt på Facebook - KLIK HER

De store brosegmenter forlod havnen i Shanghai sidst i februar, og de kan se frem til syv uger på havet, før de ankommer til København i begyndelsen af april.

Det betyder, at arbejdet med cykelslangen mellem Fisketorvet og Bryggebroen snart kan gøres færdig til glæde for de omkring 12 000 cyklister, der hver dag krydser havneløbet.

Brosegmenterne omlastes i Nordhavn, hvor en pram sejler dem videre ind i Københavns Havn til Kalvebod Brygge. I april og maj måned løftes segmenterne på plads, hvilket betyder, at det i perioder er nødvendigt at omlægge færdslen for cyklister og gående på strækningen ved Fisketorvets promenade mod nord.

Hele arbejdet forventes afsluttet i juli, hvor Cykelslangen planlægges at åbne. Den forventede færdiggørelse er en mindre, men yderligere forsinkelse, i forhold til den seneste forventning om, at rampen kunne åbne i maj.

Når cykelforbindelsen står færdig kommer den til at slynge sig over både vand og land i første sals højde og etablerer en direkte forbindelse for cyklister, der skal fra Vesterbro til Islands Brygge og videre til Vestamager.

Foto: MT Højgaard

//vesterbro-nyt//
Tirsdag 11. mar 2014 / A00755









blank